Vi er glade og stolte over at vi er blevet rejsepartner for DIU, og efter en god tur til VM i Tjekkiet i maj måned 2024, står den nu på VM på hjemmebane i Herning! Vi skal hjælpe de danske drenge i gruppespillet, og det bliver en kæmpe oplevelse, når de går ind på isen foran et propfyldt Jyske Bank Boxen.
VM i ishockey i maj 2025 deles mellem Stockholm og Herning, og vi glæder os til at se verdensstjernerne i aktion på isen foran alle de danske fans.
Vi laver ture til Danmarks kampe imod USA, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn, Norge og Tyskland. Vi kører Landsholdsrejserbusserne ind, og kører fra både København, Frederikshavn og Vojens og samler de danske fans op undervejs til Herning.
Det bliver en kæmpe fornøjelse, og forhåbentlig kan vi være med til at skabe en fremragende stemning i Jyske Bank Boxen. Vi tror på at fællesskabet til ishockeylandskampene bliver kæmpe stort til denne slutrunde, og det er forhåbentligt noget vi kan bygge videre på i fremtiden! Der er jo også et vinter OL i Milano i 2026.
VM Fan Camp
Bliv en del af det helt store fanfællesskab under VM i Fan Campen i Herning!
Fan Campen bliver skabt i samarbejde mellem Landsholdsrejser og MCH A/S, og bliver det helt store samlingspunkt for os under VM i ishockey. Fan Campen består af en campingplads lige ved siden af Jyske Bank Boxen, hvor vi bor i telte i vores eget område.
Alle aldre er velkomne og der vil være plads til alle. Der er ishockey i arenaen ved siden af os både fredag og lørdag, så udover verdensklasse ishockey weekenden lang i nabobygningen, er der mulighed for hygge fra morgen til aften i Fan Campen.
Dagsbilletter til hallen
Vores billetter til VM i ishockey er dagsbilletter, og der er dermed mulighed for at se en masse verdensklasse ishockey!
Hvis ikke man har lyst til at sidde i arenaen hele dagen, er der også mulighed for at gå i Fan Zonen udenfor arenaen, eller tage ind til Herning Centrum, hvor der også vil være en masse aktiviter i forbindelse med VM i ishockey.
Vi har både ståpladser og siddepladser i arenaen. Ståpladser er inkluderet i prisen, mens I kan vælge siddepladser for 220 kr. ekstra. Ståpladserne er bag det ene mål, hvor man kan forvente god dansk stemning på tribunen, mens siddepladserne er i modsatte ende bag det andet mål i sektionen L1.
I vælger om I vil have stå -eller siddepladser, når I bestiller busturen.
I kan se dagsprogrammet for VM i Herning under hver kamp her. I vælger, hvilken kamp og hvorfra i vil tage bussen, og så sørger vi for resten.