Beskrivelse
Rejs med Landsholdsrejser.dk til Glasgow og vis din støtte til Herrelandsholdet i den sidste og afgørende kamp i VM-kvalifikationen!
OBS! Hvis du oplever problemer med at bestille, eller får en fejlbesked, så send en e-mail til bestillinger@landsholdsrejser.dk. Så kan vi klare ordren manuelt.
VM-billetten skal sikres, og der er potentiale for en kæmpe danskerfest i Glasgow – den vil du ikke gå glip af!
Kvalifikationen til VM i Mexico, Canada og USA rundes af i Skotland med en potentielt altafgørende kamp, hvor støtten til de danske drenge skal være på det maksimale.
I bliver en del af vores grupperejse, hvor I rejser med andre danske fans og fællesskabet starter allerede i lufthavnen.
Vi står for transport, ophold og overnatninger på et rigtig godt hotel centralt i Glasgow, samt naturligvis kampbilletten til det danske fanafsnit på stadion.
Hotellet er 4-stjernet og beliggende centralt i byen. Vi bor på twin-værelser (to enkeltsenge), og det er muligt at tilkøbe singleværelse, hvis det ønskes.
Glasgow er en levende by med over 600.000 indbyggere. Byen kombinerer moderne byliv med historiske seværdigheder og kulturelle oplevelser. I centrum finder I ikoniske bygninger som Glasgow Cathedral og den moderne arkitektur ved Clyde-floden.
Pubberne i Glasgow er legendariske, og der er masser af steder at nyde en pint og få en god snak med lokale fodboldfans. The West End er særligt populært med hyggelige caféer, barer og spisesteder, mens Merchant City byder på et mere moderne natteliv.
Mon ikke Hampden Park bliver proppet til denne kamp med højtsyngende skotter og feststemte rød-hvide rooligans. Tænk, hvis vi kan fejre en VM-plads i Glasgow denne aften – det kan blive en af de historisk sjove aftener!
Kampen spilles tirsdag d. 18. november kl. 19.45 (lokal tid).
Herunder kan I læse mere om grupperejsen, programmet for turen og anden nyttig info.
På grupperejsen har vi tre overnatninger i Glasgow – fra søndag den 16. til onsdag den 19. november.
Transport
Vi flyver tur/retur fra København til Glasgow via Amsterdam med KLM. Der er 20 kg indtjekket bagage inkluderet i pakken.
Udrejse søndag d. 16. november
Kl. 09.45 – 11.00: København – Amsterdam
Kl. 12.10 – 12.40: Amsterdam – Glasgow
Hjemrejse onsdag d. 19. november
Kl. 13.25 – 16.00: Glasgow – Amsterdam
Kl. 16.55 – 18.15: Amsterdam – København
Vi sørger desuden for transporten fra lufthavnen til hotellet og retur, når vi skal hjem igen. Så I kan bare læne jer tilbage og nyde turen uden at skulle tænke på det praktiske.
Hotel
Vi bor på et 4-stjernet hotel i hjertet af Glasgow, hvor kampen spilles på det imponerende Hampden Park med plads til mere end 50.000 tilskuere.
Morgenmad på hotellet er inkluderet i prisen.
På hotellet er der mulighed for både single- og twin-værelser. Vi har også nogle få triple-værelser til rådighed – hvis dette ønskes bedes I kontakte os hurtigst muligt på +45 22 77 19 92 eller bestillinger@landsholdsrejser.dk.
Program
Det er helt op til jer selv, hvor meget af programmet, I har lyst til at deltage i.
Søndag d. 16. november
Programmet kommer senere. Mon ikke vi finder en lækker restaurant eller booker en bar til denne aften.
Mandag den 17. november – dagen før kampen
Vi laver en fællesaktivitet i løbet af dagen.
I Glasgow kan det både være rundvisning på Celtics hjemmebane, Celtic Park, eller Rangers’ hjemmebane, Ibrox Stadium, whiskysmagning eller måske en tur til det fantastiske skotske højland. Mulighederne er mange – mere om dette når vi nærmer os november.
Tirsdag den 18. november – kampdag!
På kampdagen tager vi sammen til mødestedet for de danske fans i Glasgow. Her vil vi varme op i bedste landsholdsstil, inden vi tager mod Hampden Park, hvor skotterne tager imod Danmark.
Kampen har kick-off kl. 19.45 lokal tid, så der er god tid til at varme op i klassisk rød-hvid landsholdsstil med fællessang og det hele!
Man sørger selv for transporten imod stadion.
Onsdag den 19. november – hjemrejse
Man skal senest tjekke ud af hotellet kl. 11.00.
NB Der kan forekomme ændringer i rejseprogrammet
Pris
Tre overnatninger (søndag d. 16. – onsdag d. 19. november, inkl. kampbillet, fly og guider): DKK 6.495 pr. person (singleværelse + DKK 1.800).
OBS! Husk ETA
Pr. 1. april 2025 har Storbritannien indført, at alle indrejsende skal have et ETA – ligesom USA og andre lande. Det er alle rejsendes eget ansvar at skaffe ETA, samt at betale for det. Man kan læse mere om ETA hos Udenrigsministeriet her. Og man kan ansøge om ETA her.
Sådan fungerer vores grupperejser
På vores grupperejse møder du vores guide i lufthavnen i København to timer inden afgang.
Rejsen og fællesskabet starter dermed allerede i lufthavnen, og derefter er det bare at følge med, da alt er planlagt og arrangeret for jer.
Vores grupperejser er åbne for alle – og vi sørger altid for at have et socialt event eller to, ud over den vigtige landskamp, eksklusivt for jer deltagere.
Det kan være alt fra en fællesmiddag, stadionrundvisning, oplæg fra spændende mennesker til bådture og så videre. Mulighederne er mange.
Efter du har booket rejsen modtager du en bekræftelse, og ca. 10 dage inden afgang, modtager du en mail med al den information du skal bruge.
Det eneste du selv skal sørge for, er at møde op i lufthavnen på det anviste tidspunkt (og huske at ansøge om ETA). Vi står for alt det praktiske – fra transport og overnatninger til anbefalinger på destinationen, kampbillet og så videre.
Du har mulighed for at booke enten single- eller dobbeltværelse. Hvis du rejser alene og booker dobbeltværelse, bliver du parret med en anden rejsende af samme køn.
Sådan booker du
Udfyld formularen øverst på siden her.
Vi skal bruge navn, telefonnummer og email-adresse. Derudover skal I vælge, om I vil bo på single- eller twin-værelse.
Vi har som sagt også få triple-værelser til rådighed – kontakt os hvis dette ønskes.
Hvis I er flere, der rejser sammen, anbefaler vi, at I booker sammen. Dermed ved vi, at I skal bo sammen, og vi sikrer, at I har pladser ved siden af hinanden på tribunen.
Det er muligt at købe den røde ‘Vi er Danskerne’ t-shirt, så man er helt klar til rejsen. Trøjen koster 125 kr. og findes i størrelser fra small til 4XL. Ved køb for du udleveret trøjen på hotellet ved ankomst.
I kan selvfølgelig altid ringe eller skrive til os, hvis I har spørgsmål på tlf.+45 22 77 19 92 eller bestillinger@landsholdsrejser.dk.
Inkluderet i prisen
- Fly fra København tur/retur til Glasgow via Amsterdam med KLM
- 20 kg indtjekket bagage
- Airporttransfer ved ankomst og afgang
- Kampbillet til det danske afsnit (alle der køber sammen sidder sammen på tribunen)
- 3 overnatninger på 4-stjernet hotel centralt i Glasgow
- 3 x morgenmad på hotellet
- Fællesaktiviteter (man bestemmer selv, hvor meget man vil deltage)
- Guider fra Landsholdsrejser.dk
- Rejsegarantifond