Tirsdag d. 18. november bliver en fuldkommen vanvittig dag i Glasgow
Der er virkelig lagt i kakkelovnen til noget af en gruppefinale, når Danmark møder Skotland i den sidste kvalifikationskamp til VM slutrunden næste sommer. Som landet ligger lige nu, skal vi “bare” vinde hjemmebanekampen imod Belarus lørdag d. 15. november, og så kan vi sikre førstepladsen i gruppen, med en uafgjort eller en sejr tirsdag aften på Hampden Park. Men det bliver ikke nødvendigvis nemt.
Skotterne har selvtillid og kan med to sejre, ude imod Grækenland og hjemme imod Danmark, sikre VM billetten for første gang siden VM i Frankrig i 1998!
Skribenten her, Morten, mødte Kevin, Angus og Co., på en togtur under EM slutrunden i Tyskland sidste sommer, hvor der i øvrigt var vanvittig mange skotske fans, og vi har taget en snak og et kig frem imod kampen, stemningen, og hvad vi danske fans kan forvente af rejsen til Skotland og kampen på Hampden Park.

Hampden Park bliver fyldt, udsolgt og en voldsom atmosfære
51.000 solgte billetter og totalt udsolgt. Kevin, Angus og Co., fylder Hampden Park til det yderste og det bliver en fuldkommen vanvittig atmosfære vi kan se frem imod. Nogen danske fans husker måske kampen i Irland i efteråret 2017, og denne bliver om muligt, endnu mere intens. Skotterne kommer til at lægge en vanvittigt pres, og deres smukke nationalsang, “Flower of Scotland” kommer til at brage ud over tribunerne på det ovale stadion. Man få nærmest kuldegysninger er at tænke på det.
Som Kevin selv siger: “Hampden Park – the best atmosphere is always under the floodlights, so you are lucky to experience that. If the game decides if we qualify then I would expect it to be rocking.”
Det er stadig muligt at komme med på rejsen til Skotland og få denne oplevelse – vores rejs selv pakke inklusiv to overnatninger kan du læse meget mere om lige her. Vær dog opmærksom på at deadline for køb af rejsen, der naturligvis også er inklusiv kampbillet, er fredag d. 31. oktober kl. 10.00.

Jul, Edinburgh og pubs
Vi skal selvfølgelig frekventerer de forskellige pubs og da mange danske fans, inklusiv undertegnene, flyver til Edinburgh og tager turen til Glasgow herfra, kommer Kevin og Angus med lidt tips til byen her.
Edinburghs store og populære julemarked åbner søndag d. 15. november og her kan man på ægte tysk/skotsk maner, drikke varme juledrikke, pints og julehygge. Læs mere om julemarkedet her.
I Edinburgh skal man gå efter The Grassmarket Area, hvis man vil på pub – det er her udebanefans normalt tager hen, når de spiller imod Edinburgs to klubber, Hibernian og Hearts. Derudover siger gutterne at områderne Cowgate, Rose Street og George Street også har mange barer.
I Glasgow kan man besøge Merchant City midt i byen, og hvis man vil opleve lidt lokale fodboldpubs er der Rangers pubs på Paisley Road West og Celtic pubs i Gallowgate.
Transporten mellem Edinburgh og Glasgow er simpel. Togene kører flere gange i timen fra Waverley eller Hamarket i Edinburg og det tager ca. en time. Togbilletterne kan bookes på Trainline. Man kan også tage bussen (nummer 900) fra Edinburgh Station – turen tager omkring halvanden time og man kan betale for turen i bussen.
Skotterne siger at begge løsninger er nemme og hurtige – bussen er lidt billigere end toget. Derudover nævner gutterne det er frowned upon at drikke alkohol i offentlig transport (but if you are discreet with a couple of cans, there shouldn’t be any issues).
A big thanks to Kevin, Agnus and Co.! Looking forward to meet you again and for a rocking Tuesday evening at Hampden Park!


