Nedtællingen er i gang – skal du med?
Vi begynder efterhånden at tælle ned til efterårets første landskampe, med hjemmekampen imod Skotland og udebanekampen i Grækenland. Fredag aften d. 05. september møder vi Skotland, og mon ikke det bliver en kæmpe fest i Parken? En fredag aften imod Skotland. Den vil man ikke gå glip af – vi har få pladser på Landsholdsrejserbussen fra Aalborg, inklusiv kampbillet. Læs mere om busturen her.
I løbet af weekenden er der tusinder af danske fans der tager turen til Grækenland’s hovedstad Athen og sikke en oplevelse det bliver. Med en gennesnitstemperatur på 28 grader i september, dufter det af sol, sommer og fest i det græske. Det er en fed måde lige at forlænge sommeren lidt på. Kampen i Athen spilles mandag d. 08. september.
Vores store grupperejse er udsolgt, men der er stadig pladser på vores rejs-selv, hvor I selv står for transporten til og fra Athen – når I lander i Athen bliver i koblet på grupperejsen. Læs mere om rejs-selv pakken til Athen her.

Husk solcreme, den rød-hvide bøllehat og badetøjet
September er en fremragende måned at besøge Athen på. Den værste hede fra højsommeren har lagt sig, og gennemsnitstemperaturen om dagen ligger på 28 grader – perfekt til en kold øl eller drink i solen, uden at man smelter væk. Der er tilmed swimmingpool på hotellet, som man kan hoppe i.
Varmen er tilpas til at nyde byen i fulde drag, og når aftenen falder på, kan det blive lidt køligere, men en let trøje er som regel rigeligt.
Alt i alt tegner rejsen til Athen til at blive en fantastisk oplevelse. Uanset om du ser mest frem til kampstemningen, den græske mad, kulturen, solen eller samværet med de mange danske fans, så er rammerne sat for en mindeværdig tur.
Så husk solcremen og tag den rød-hvide bøllehat med i kufferten – og gør dig klar til en storslået fodboldrejse i hjertet af Grækenland.

Hvor der er vilje er der vej (til Athen)
Der er blevet solgt mange flybilletter til Athen de sidste par måneder, men det er faktisk stadig muligt at flyve derned, uden at det koster en halv bondegård. Det græske flyselskab Aegean flyver til Athen fra København søndag d. 07. september tidlig morgen og hjem igen onsdag til ca. 3.500 kr., mens SAS koster lidt mere. Hvis man er villig til at tage en mellemlanding kan man faktisk gøre det til under 2.000 kr. tur/retur.
Der er dermed ingen undskyldninger for ikke at tage turen til det varme Athen, som uden tvivl bliver en legendarisk tur med mange sjove oplevelser.
Sådan fungerer vores rejs-selv pakker
Vores rejs-selv pakker er for jer, der ønsker så meget fleksibilitet som muligt, da I står selv for transporten. På den måde betyder det ikke noget, hvor I rejser fra, og når I lander på hotellet, deltager I på lige fod med vores deltagere på grupperejsen.
Vi anbefaler denne rejseform til fans, som ønsker så meget fleksibilitet som muligt, og det er oftest også den billigste løsning, da man selv bestemmer transporten til og fra Danmark.
Efter at I har booket rejsen modtager I en bekræftelse, og ca. 10 dage inden afgang, modtager I en mail med al den information I skal bruge. I har mulighed for at booke enten single- eller twin-værelse. Hvis du rejser alene og booker twin-værelse, bliver du parret med en anden rejsende af samme køn.


