Vi er klar til VM kvalen! Er du? Få det store overblik her
Sidst opdateret søndag d. 27. august.
VM kvalen starter i næste uge og ja, hvor vi glæder os! Parken skal fyldes med de rød-hvide farver og vi kan endelig igen tage på de fedeste udebaneture – denne gang til Grækenland i september og Skotland i november. Det bliver vildt, intenst, sjovt og vi skal til VM i 2026!
Vi har solgt rigtig mange rejser til jer danske fans igennem sommeren og her får I det helt store overblik over efteråret 2025, set igennem Landsholdsrejsers briller.

Fredag d. 05. september, kl. 20.45 vs Skotland i Parken
Vi starter med et brag af en hjemmekamp i Parken imod Skotland. Skotterne kommer med mange udebanefans og der kommer en fantastisk stemning i København og i Parken. Hvis der er nogen der kan feste, så er det skotterne.
Landsholdsrejserbusserne fra Sønderjylland og Aalborg er udsolgt, men der er stadig to pladser tilbage på bussen fra Viborg!
- Danmark – Skotland, fredag d. 05. september, bus fra Viborg inklusiv kampbillet (to pladser tilbage)
Mandag d. 08. september, kl. 21.45 (lokal tid) vs Grækenland i Athen
Den første udebanetur siden Portugal tilbage i marts og sikke en destination. Turen går til skønne Athen, det græske køkken og sommervarme. Kampen spilles på Olympiakos fede hjemmebane i havnebyen Piraeus, og det bliver en kæmpe oplevelse. Danske fans på udebane er bare sjovest.
Grupperejsen til Athen er for længst udsolgt, men der er stadig fire pladser tilbage på vores rejs-selv pakke til Athen!
- Grækenland – Danmark, mandag d. 08. september, rejs-selv til Athen inklusiv kampbillet (fire pladser tilbage)
Billetterne til udebaneafsnittet er udsolgt, men vi har som sagt stadig fire pladser tilbage. Rejsen er inklusiv hotel i Athen, og du bestemmer selv om du vil have to eller tre overnatninger i den græske hovedstad.
I kan i øvrigt læse vores snak med Thomas Vasileiou, dansk-græker, med stort kendskab til Grækenland og græsk fodbold, hvor snakken går på det græske landshold i dag. Læs artiklen her.
Dagstur søndag d. 07. september i Athen
Vi har lejet en bus, som først bringer os til det imponerende Agia Sophia Stadium – AEK Athens spritnye hjemmebane. Her venter en spændende rundvisning, et besøg i fanshoppen og en tur rundt i de livlige gader omkring stadionet, der åbnede i 2022. Det var netop her, Conference League-finalen 2024 blev spillet, hvor Olympiakos sikrede sejren over Fiorentina.
Efter stadionrundvisningen går turen videre til Akropolis, hvor vi skal opleve den ikoniske antikke bygning på nært hold og nyde den storslåede udsigt ud over smukke Athen.
Vi starter fra hotellet kl. 09.00 og er retur kl. 15.00. Prisen er 695 kr., og den inkluderer bustransport, stadionrundvisning samt entrébillet til Akropolis.
- MD-1 dagstur i Athen! Stadionrundvisning og Akropolis (begrænset antal pladser)

Søndag d. 12 oktober, kl. 20.45 vs Grækenland i Parken
Det er efterårsferie og Grækenland kommer til Parken! En hjemmebanekamp der skal skaffe 3 point i den vigtige kvalifikation, imod den nok sværeste modstander i gruppen.
Landsholdsrejserbussen kører fra Aalborg og der er stadig god plads i bussen.
Lørdag d. 15 november, kl. 20.45 vs Belarus i Parken
En must-win kamp I Parken imod gruppens sandsynlige prygelknabe. Hvis alt flasker sig i de foregående fire kampe, kan vi måske sikre VM kvalen denne lørdag aften i Parken! Det lyder som fest man ikke vil gå glip af.
Landsholdsrejserbusserne kører fra Sønderjylland (få pladser) og Aalborg, som altid, inklusiv kampbillet!
Tirsdag d. 18 november, kl. 19.45 (lokal tid) vs Skotland i Glasgow
Efterårets helt store tur! Vi skal til Skotland, VM kvalens sidste spillerunde og det bliver en kæmpe fest! Der er allerede solgt en del pladser på den store grupperejse, hvor vi 3 overnatninger i Glasgow og hvor kampbilletten og fly/retur er inkluderet. Der bliver tid til sjov og spas, fællesaktiviteter og vi kan garantere at I vil få nye venskaber på denne rejse. Det eneste I skal sørge for er at møde op i lufthavnen med klaphatten på og med et smil på læben.
Der er også stadig plads på vores rejs-selv pakke, som indeholder det samme som grupperejsen, men uden transport. Her finder I selv til hotellet i Glasgow, men deltager på lige fod med grupperejsen, fra når I ankommer. Overnatninger på hotellet og kampbilletten er inkluderet i pakken, og mon ikke vi finder et par gode fællesaktiviteter i Glasgow.
Et kæmpe landsholdsefterår venter forude – vi ses i Parken, i Athen og i Glasgow!

KØBENHAVN, DANMARK – 12/10/2021: Danmark vs Østrig @ Parken den 12/10/2021 i København, Denmark. (Foto af Robert Hendel)

